
Bangsbo Museum, Skagen By- og Egnsmuseum, Museet for Thy og Vester Hanherred og Vendsyssel Historiske Museum præsenterer ny hjemmeside.
Temaet ”Skibet er lastet med” handler om de kontakter, som der gennem tiden har været imellem Vendsyssel, Sydnorge og det vestlige Sverige. Det handler bl.a. om varer som jern, korn, sten og dyr, men også varer i mere overført betydning som fx ægtefæller, arbejdskraft, tro, skikke og traditioner. Derudover handler det også om de skibe, der fragtede varerne over havet – både dem, der kom sikkert frem og dem, der forliste. På hjemmesiden har vi således bl.a. fået udarbejdet en vragdatabase over de mange skibe, der nu befinder sig på bunden af havet.
Et af resultaterne af projektet er hjemmesiden www.skibeterlastetmed.com, og de fire museer vil hermed gerne invitere til en præsentation af siden, torsdag den 30. juni kl. 14.30 på
Hirtshals Museum
Sophus Thomsensgade 6
9850 Hirtshals